Dukke- og masketeater

Les Bois Dormants

Les Bois Dormants (Sleeping Antlers) er en visuelt stærk og musikalsk forestilling inspireret af en eventyrverden. Det er en original forestilling om væseners unikke forskellighed. Det er historien om et barn, der har nogle udfordringer, som skal løses. Inden i barnet findes en skov af gevirer, der vokser…

Forestillingen akkompagneres af Cédric Dind-Lavoies stemningsfulde musik. Blandt andet med en original vuggevise skrevet af Stéphane Lafleur.

Gæstespil med Julie Desrosiers (Canada)


Om kompagniet
Julie Desrosiers er en moderne dukkefører med en baggrund i billedkunst og scenografi. Hun har modtaget Victor-Martyn-Lynch-Staunton prisen af det canadiske kunstråd for sine enestående forestillinger. Hendes forestillinger fortælles gennem dukker og bevægelse fyldt med kraftfulde og poetiske billeder.


Sansestier
På SpringFestival 2016 vil ZeRUMs teaterformidlere Sine Sværdborg, Maria Holst Andersen og Anne Nymark arbejde med teaterkunstneriske workshops i ni forskellige skoleklasser fra Amager.

Forskellige forestillinger på Spring Festivalen danner ramme for de teaterkunstneriske workshops, som eleverne deltager i.

Som afslutning på workshopforløbene skal skoleeleverne udføre en Sansesti – en sanselige vandreforestilling – som baner vejen frem til den specifikke forestilling på SpringFestival, som eleverne har arbejdet med og bagefter skal se sammen med andre skoleelever. Skoleeleverne oplever således ikke blot en teaterforestilling, men får også deres helt egen teateroplevelse, som de selv har været med til at producere.

Onsdag den 25. maj kl. 10.30 kan du før forestillingen Les Bois Dormants opleve en Sansesti med fire 3. klasser fra Amager Fælled Skole.

Del Tweet
Se alle forestillinger og events