Mimeteater

The Kitchen

Uden for en by ligger et forladt hus. En dag ankommer to personer. De står på hver sin side af huset og tænker “jeg kan leve her!”. Den ene er en gammel sømand, som efter mange år på havet er gået i land. Den anden er en lille pige, der er løbet væk fra et børnehjem.

Sømanden halter gennem døren, pigen kravler gennem et vindue. De mødes i køkkenet. Ingen af dem ved, hvad de skal gøre, men de mener begge, at de kom først.

Det viser sig, at være en stor udfordring at leve sammen, da de begge vil gøre tingene på deres egen måde, og ingen af dem har meget erfaring med hverken hus eller køkken. Og begge er lige stædige. Men sømanden har altid ønsket en datter og pigen har altid ønsket en far. Langsomt, men sikkert, formår de at finde et fælles system. Og langsomt begynder de at fatte sympati for hinanden.

The Kitchen er en sjov, men tankevækkende historie, der på overfladen handler om, hvordan to meget forskellige mennesker, på trods af store forskelle, kan leve sammen. Ikke kun som et kompromis, men som en dagligdags relation, hvor begge er lykkeligere end før. Det refererer til udfordringerne i den multikulturelle verden og civilisationernes sammenstød.


Sansestier
På SpringFestival 2016 vil ZeRUMs teaterformidlere Sine Sværdborg, Maria Holst Andersen og Anne Nymark arbejde med teaterkunstneriske workshops i ni forskellige skoleklasser fra Amager.

Forskellige forestillinger på Spring Festivalen danner ramme for de teaterkunstneriske workshops, som eleverne deltager i.

Som afslutning på workshopforløbene skal skoleeleverne udføre en Sansesti – en sanselige vandreforestilling – som baner vejen frem til den specifikke forestilling på Spring Festivalen, som eleverne har arbejdet med og bagefter skal se sammen med andre skoleelever. Skoleeleverne oplever således ikke blot en teaterforestilling, men får også deres helt egen teateroplevelse, som de selv har været med til at producere.

Torsdag den 26. maj kl. 10.30 kan du før forestillingen The Kitchen opleve en Sansesti med to 6. klasser fra Sundbyøster Skole.

  • Medvirkende
  • Instruktion, koreografi og manus:Jo Strømgren
  • Medvirkende:Ivar Sverrisson og Hanne Gjerstad Henrichsen
  • Scenografi:Jo Strømgren
  • Lysdesign:Stephen Rolfe
  • Lyddesign:Audun Melbye
  • Musik:Viljo Vesterinen
  • Producere:Jo Strømgren Kompani v/ Sunniva Steine
  • Co-producer:Brageteatret
  • Støttet af:Spenn.no, Norsk kulturråd og Norges ambassade i København
Del Tweet
Se alle forestillinger og events