SpringFestival 2016 er ikke kun godt teater fra hele verden. Det er også mad og drikke af bedste kvalitet.

Vi får bl.a. besøg af Olufs hjemmelavede pindeis fra Østerbro. Politiken skrev: “Olufs Is er en lille oplevelse af fred i samvær med et kvalitetsprodukt. Ispindene er ganske enkelt landets smukkeste.” SENESTE NYT! Olufs Is er desværre totalt nedsmeltet og kan ikke levere is til SpringFestival alligevel. Det er vi selvfølgelig kede af, men vi har masser af kolde drikkevarer til både små og store.

Sister’s Cuisine er et cateringfirma drevet af kvinder fra Trampolinhuset, Københavns Flygtningefællesskab. Nogle af kvinderne har flygtningestatus i Danmark, andre bor her midlertidigt og nogen blev født her i landet.

Kvinderne kommer fra hele verden og med sig bringer de opskrifter, der er raffineret i små køkkener, ved ildsteder og vejkanter igennem flere hundrede år.

Alt er hjemmelavet og tilberedt med kærlighed. Menuen er endnu ikke helt landet, men vi kan allerede nu afsløre, at der kommer de bedste falaffelsandwich fra Afghanistan, stegte kyllingelår, samosa og grillede grøntsagsspyd, som de laves i Afrika, godt krydret Thai-mad og bl.a. den legendariske arabiske kage Kunafa. Priserne bliver helt sikkert også spiselige. 50 kr. for voksne og 30 kr. for børn og så kan du ellers fylde din tallerken med alle verdens farver.

Vi sælger selvfølgelig også god kaffe, økologisk saft fra Bornholms Mosteri, øl fra Mikkeller og økologiske snacks og hjemmebagt kage i ZeBUs foyerbar.

Følg med her løbende, hvis du vil vide mere om maden til SpringFestival 2016.