Krav om coronapas
Voksne og unge over 15 år skal kunne fremvise et gyldigt coronapas. Hvis du er færdigvaccineret eller er testet negativ indenfor 72 timer med enten PCR- eller lyntest (antigen-test), kan du få et gyldigt coronapas. Du kan også bruge dokumentation for tidligere smitte med COVID-19 som coronapas. Din positive test skal være foretaget inden for de seneste 6 måneder for at være gyldig som dokumentation.

Vi anbefaler, at du har coronapasset ved hånden enten via appen ‘Min sundhed’ eller på print samt ID, da vi sammen derved undgår kødannelse ved indgangen.

Husk mundbind ved indendørs forestillinger
Alle over 12 år skal bære mundbind ved indendørs forestillinger. Det gælder, når man befinder sig i foyer, bar- og toiletområde. Når man er placeret på sin plads til forestillingen, er det tilladt at tage sit mundbind af og nyde teateroplevelsen.

Afspritning og håndsprit
Du vil kunne finde håndsprit ved alle ind- og udgange på teatret samt på festivalpladsen, og vi sørger løbende for, at alle kontaktflader bliver rengjort og afsprittet.

Hold god afstand
Du vil opleve, at vi har nedsat kapacitet ved indendørs forestillinger, hvorfor der vil være god plads mellem publikumspladserne. Det søde personale vil sørge for at få jer flot på plads, så vi kan overholde de gældende afstandskrav. Publikum vil ligeledes blive bedt om at vente udendørs for at undgå tæt kødannelse.

Publikum bliver placeret i grupper
Ved indendørs forestillinger vil skoleklasser blive placeret i deres faste kontaktgrupper. Familiepublikum vil blive placeret, så der er en meters afstand til det øvrige publikum.

Bliv hjemme ved symptomer
Føler du eller en af dine jer syge op mod eller inden da, beder vi jer om at blive hjemme. Vi ombooker så vidt muligt købte billetter ved sygdom, og I kan til hver en tid ringe til vores billetkontor på tlf. 71 99 88 77 vedrørende spørgsmål.