Performance

I stilhedens favn af Cantabile 2

Med høretelefoner lever vi i lydens univers og mærker stilheden

Stilheden er her altid. Den er her – nedenunder alle lydene. Man mærker den især i naturen, i samværet og i særlige stunder, hvor roen sænker sig, og tiden står stille. Tit kan den dog være svær at mærke. For der er så meget larm i verden, og så meget man skal. Men hvis man lytter godt efter, kan man høre stilheden. Den er her – lige nu. Kan du høre den? Ofte regner vi ikke stilheden for noget. Men hvis man synker ind i den, kommer verden til live på en ny måde. En opmærksom måde. Og hver lille lyd får værdi. Det bliver tydeligere, hvad der er vigtigt. I forestillingen har vi alle sammen høretelefoner på. Du lukkes ind i et rigt univers af lyde. Det, du hører, spiller sammen med performernes bevægelser på scenen. Det er, som om de hvisker dig direkte ind i øret. På den måde skabes forestillingen af de billeder, du danner indeni. Sammen laver vi enkle fysiske bevægelser, mens vi oplever verdens lyde hvilende i stilhedens favn. I lyddesignet bruges binaural – eller 3D – lyd, der giver en særlig kropslig og rumlig oplevelse af lyd.

  • Medvirkende
  • Idé:Siri Facchini Haff
  • Instruktør:Sandra Yi Sencindiver
  • Medvirkende:Siri Facchini Haff
  • Medvirkende:Karolina Pietrzykowska
  • Lyddesign:Lasse Munk
  • Lysdesign:Per Aagaard
  • Konsulent:Nullo Facchini
  • Fotograf:Per Rasmussen
Del Tweet
Se alle forestillinger og events