Kom nærmere! Quacksalveren er i byen! Plages De af stress og jag, der får håret til at falde af? Er De blevet for tyk om livet? Eller lider De af noget endnu værre? Så tab ikke modet, for nu kommer mirakelmidlet Wonder Tonic til din by!
I dette fantasy adventure forvandler Mr. Q sin underfundige vogn med et pop-up move og tager publikum med ind i et puppet-univers, hvor sandheden bag Wonder Tonic afsløres, fremstilles og sælges. Kom nærmere, hvis du tør – og nyd et gadeshow med crazy monstermedicin til hele familien.
Note: Forestillingen er på engelsk
Sofie Krog Teater er et af de førende dukketeatre i Danmark, der er kendt for et unikt komisk univers med magiske scenografier, der åbner, forbløffer og forundrer publikum. Kompagniet blev startet i 2003 af dukkefører og dukkemager Sofie Krog og udvidet i 2009 med scenograf og dukkefører David Faraco. Teatret turnerer nationalt og internationalt og har vundet adskillige priser for deres forestillinger.
Kreditering
David Faraco og Sofie Krog