De elskede giraffer fra det spansk/catalanske kompagni Xirriquiteula Teatre har været en fast del af festivalen siden 2007. Den langbenede familie med de to fuldvoksne giraffer og deres lille kalv spankulerer legesygt rundt på pladsen akkompagneret af musik, der tager os med til den afrikanske savanne.
Deres nysgerrighed fører dem ind i situationer, der er lige så surrealistiske, som de er poetiske. En ophøjet nonverbal produktion for publikum i alle aldre.
Xirriquiteula Teater blev grundlagt i Badalona, Barcelona, i 1985. Gennem årene har de skabt og produceret både gade- og indendørsforestillinger, altid rettet mod børn. Hvert projekt er håndlavet med omhu for at tilbyde publikum kvalitetsteater. De omgiver sig med professionelle samarbejdspartnere i hver forestilling og har skabt de fleste af dem i fællesskab i en proces af research, eksperimentering og improvisation.
Medvirkende
Daniel Carreras
Joan Calvete
Julian Jabon
Alberto Carreño