Tak for en herlig festival!

Springfestival 2021 er vel overstået, og det har på alle måder været en fryd for sanser og fantasi, at vi, ZeBU og Børnekulturhus Ama’r, har kunnet afholde den internationale teaterfestival i en tid, hvor restriktioner og anbefalinger har fyldt en del i planlægningen. Mere end 1300 gæster slog vejen forbi fra 25. – 30. maj, hvoraf 700 familiepublikummer lod sig forkæle af et fremragende weekendprogram fyldt med gadeteater, nycirkus, værksteder og koncerter. I ugeprogrammet inviterede festivalen mere end 500 skoleelever gratis i teatret – og flere også til workshops under åben himmel.

Det har været en sand fornøjelse at kunne åbne festivaldørene til mere end 80 events med kompagnier fra syv forskellige lande. Tak til de internationale grupper fra Canada, Spanien, Italien, Sverige, Belgien, Schweiz og naturligvis de danske kompagnier, som har været med til at fortrylle små og store med alverdens fine oplevelser.

Vi takker af for i år og glæder os til at byde byens børn, unge og voksne velkomne til et overdådigt program af teater fra ind- og udland igen i 2023.

📷 Sonja Lovdal

En verden af oplevelser – lige rundt om hjørnet

Med få uger til, vi åbner dørene til Springfestival 2021, er det med at finde kalenderen frem og få sat et stort kryds i den sidste weekend af maj, hvor Amager bliver et festfyrværkeri af oplevelser – fra gadeteater til koncerter, byvandringer til nycirkus.

I weekenden fra 29. – 30. maj kan små og store opleve charmerende gadeteater fra Italien, magisk objektteater fra Belgien, legende og vild dans fra Schweiz side om side med akrobatik og lydteater fra danske kompagnier. Alt i alt spænder programmet bredt, og der vil være oplevelser for enhver smag og for alle aldre.

Ønsker du inspiration til flere fantastiske sommerbegivenheder, vil vi forslå dig at slå vejen forbi Campayas ferieguide, som drypper med inspiration til en herlig sommer i København. På Campaya finder du også skønne muligheder for overnatning rundt omkring i landet.

Køb endagsarmbånd til weekenden fra 29. – 30. maj og forkæl familien med en festivaloplevelse, der finder sted i hjertet af Amager.⁠ Se det fulde program her.

Salget er åbent!

Salget til til Springfestival 2021 er lanceret, og festivalen byder på mere end 80 events fra 25. – 30. maj med alt fra gadeteater til koncerter, workshops til festivalhits.⁠

Køb endagsarmbånd til weekenden fra 29. – 30. maj og forkæl familien med en festivaloplevelse, der finder sted i hjertet af Amager.⁠ Se det fulde program her.

Vi følger naturligvis myndighedernes retningslinjer, så alle – publikummer såvel som kunstnere – får en god og tryg festivaloplevelse. Alle over 15 år skal kunne fremvise gyldigt coronapas ved ankomst til festivalpladsen. Du kan læse mere om vores corona guidelines og køb af festivalarmbånd på hjemmesiden.

 

1 2 3