Gratis ugeprogram for skoler og institutioner

Spring Festival inviterer skoler og institutioner gratis i teatret i hverdagene med mere end 30 forestillinger fra ind- og udland. Se den fulde ugeoversigt via linket her. Det er også gennem linket, at i kan booke pladsbilletter til hverdagsforestillingerne.

ZeBU har også afholdt et storstilet teaterworkshopforløb med mere end 60 lokale skolebørn, der har arbejdet med teaterteknikker og ladet sig inspirere af den professionelle forestilling Fish up a Tree, for at skabe deres egen performance Pind – Gren – Træ, der får urpremiere under festivalåbningen.

Alle hverdagsforestillinger kræver billetbooking. Skynd jer ind og book til jeres klasse, da de første forestillinger allerede er ved at være udsolgt.

Hvis i har spørgsmål til – eller problemer med – jeres bestilling, så kontakt os endelig på  billet@zebu.nu eller på 71 99 88 77.


En særlig dag – Mandag d. 1. Juni

Alle børn har ret til at lære, lege og være en aktiv del af det samfund, de vokser op i – også børn med et handicap. Spring Festival arbejder målrettet med FN’s 17 globale verdensmål for en mere fair og bæredygtig verden og inviterer derfor til en fantastisk specialdag med fokus på fællesskab og inklusion.

Oplev blandt andet en teaterkoncert med og af elever fra Øresundsskolen anført af musiker Morten Trolle, foruden et leben på festivalpladsen med giraffer og nycirkus.