3. og 4. juni åbner Springfestival dørene for 8. gang til en farverig pallette af overraskende, tankevækkende og humoristiske forestillinger, der sætter scenen med alt fra gadeoptog og cirkus til forbløffende akrobatik og børnetechno. Børnefamilier kan i år glæde sig til underholdende gadeteater fra Spanien, forrygende hollandske akrobater og et magisk Narnia fra den samiske fjælverden.
Foruden de mange forestillinger vil det også være muligt at opleve workshops, koncerter og kunstværksteder – og ej at forglemme de langbenede, berømte spanske/catalanske giraffer, der endnu engang vender benene mod nord til stor glæde for byens mange børn og familier.
Program og festivalarmbånd
Vi lancerer salget af festivalarmbånd i starten af maj. Prisen ligger mellem 75 – 125, og med et festivalarmbånd har man adgang til alle festivalens forestillinger og aktiviteter én dag i løbet af weekendprogrammet.
📷 Sonja Lovdal