Denne Spring Festival ønsker vi at markere med nogle helt særlige koncerter for børn.
Beatles er blandt de største af de største, men de fleste børn kender ikke særlig meget til deres musik. Morten Trolle og band har derfor sat sig for at være med til at åbne børnenes øjne for et kæmpe univers af sange, som handler om alt lige fra solsorten, der skal lære at flyve til blæksprutter i vandet og en gul undervandsbåd.
Så sig til dine bedsteforældre og oldeforældre, at du vil holde dem i hånden og tage dem med til en koncert ned ad mindernes allé, hvor alle kan synge med, twiste og råbe – med en lille smule hjælp fra dine venner!